Om salsa

Ordet "Salsa" betyder sovs, og blev brugt i betydningen af, at de latinamerikanske musikkere skulle krydre/"spice" deres musik op.

 

Dansen "salsa" findes i dag med mange forskellige stilarter, ex. L.A. style, New York style, Cuban Style etc.

 

 

Dansen stammer oprindeligt hovedsageligt fra de to cubanske danse mambo og casino, men har været under indflydelse mange steder fra.

 

Salsa er en social dans og skal som udgangspunkt ikke opfattes som en scenedans, hvor man indøver en korreografi sammen med en fast dansepartner. Man kan selvfølgelig godt indøve forskellige moves og faste figurer og lave shows, men hvor scenedansen handler om kommunikation mellem danserne og publikum er det i salsaen kommunikationen mellem de dansende selv der er det vigtigste.

 

Hos Gay Salsa er udgangspunktet Cuban Style, men vi vil dog også lade os inspirere af de andre stilarter. Den cubanske salsa er meget "grounded" og er under stor indflydelse af de andre afro-cubanske danse, men har også rødder til Europa. 

 

"Det sorte, det afrikanske, i den cubanske salsa er, at hele kroppen danser i dansen, at naturguderne er med i sangen, musikken og dansen, at sensualiteten, erotikken og seksualiteten udspilles og at der foregår en leg mellem de dansende..."

 

"Det hvide, det spanske, i salsaen sidder i fødderne og i den oprejste og værdige overkrop. Rygraden løfter kroppen op og skaber kontrast til den frie underkrop. Ofte glemmer man de spanske rødder i den cubanske salsa, fordi det afrikanske er så tydeligt - men både musikken og dansen bærer præg af det hvide, det tilbageholdene og kontrollerede i følelserne.

 

Det sorte og det hvide viser salsaens to ansigter, driften og kontrollen, det dyriske og det menneskelige, det frække og det velopdragne, det seksuelle og det sensuelle, det direkte og det indirekte - men ikke som modsætninger, men som to aspekter som lever side om side og samtidig.

 

Den europæiske dans er karakteriseret ved, at bevægelsen ofte er lokaliseret til arme og ben: gestus med hænder og arme, piruetter, hop og spark med fødder og ben. Den klassiske dans mest klassiske bevægelse er plié, en træning i at koordinere benenes og føddernes bevægelse til afsæt, for at kunne hoppe så højt som muligt. Den klassiske ballets fantastiske projekt er at forsøge at overvinde tyngdekraften. Ballerinaens tylskørt skaber en illusion om lethed, som om vinden har fat under hende og at hun er på vej til at lette fra jorden. Balletten, den hvide kunstart og dans, vækker drømmen om frihed, om menneskets længsel efter at kunne flyve.

 

Der hvor den europæiske dans forsøger at slippe jordforbindelsen, søger den afrikanske jordforbindelsen. Med nøgne fødder vækker danseren guderne og får kontakt med livets kraft. I dansen etablerer han en forbindelse til forfædrene i jorden og tilkalder de guder som bor i marken. Jorden er hellig, men ikke hellig som i europæisk betydning af urørlig, men hellig som urkraft, aché, som nærhed og kontakt. Guderne drikker offerblod, tager gerne imod store cigarer, masser af rom og nyder sex." (Frit oversat fra "Salsa och livet i Havanna", af Johan Borghäll).

 

Den cubanske salsa er et miks af begge dele - intet mindre end fantastisk!

• LORENTE © 2008 •

                                                                                                                                www.gaysalsa.dk